Mathilde Grafström
Åbningstale til udstillingen "Det Levende & Det Døde", 2020-08-02. Tale: Giv mig min by tilbage. Søndag d. 2. august, kl. 13-16 var der fernisering på Gallery Sapere Aude, med udstilling af de kendte og livsbekræftende Female Beauty fotografier, hvor naturligt nøgne kvindekroppe poserer i de smukkeste natur-scenerier, i kontrast til et totalt dødt København under Corona krisens nedlukningen.
Her er talen:
Jeg hedder Mathilde Grafström og jeg er fotokunstner.
Jeg har taget hundredevis af billeder af livet i København under Corona krisen.
Det som har interesseret mig er alt det, som er anderledes i denne tid. Og der er rigtig meget.
Men meget af det lægger man ikke rigtig mærke til, før man kigger bedre efter.
Jeg lægger mærke til de små ting, som jeg forsøger at indfange med mit kamera.
Jeg ser hvordan folks øjne flakker, hvordan folk undgår at se på hinanden, fordi man ikke kan snakke naturligt sammen, når man står to meter fra hinanden og skal råbe til hinanden. Så er det enklere at lade være.
Folk er også bange for hinanden, det kan man se i deres ansigter.
Og mange mennesker er trykkede, nedstemte, ulykkelige.
Jeg besøgte Café La Glass, Københavns fine gamle cafe. Jeg fik at vide at der var 10% af den normale omsætning, og at cafeen bløder. Personalet så meget bekymret ud, meget trist ud.
Men det som fylder mest, er det som ikke er. Sådan så det ud i maj 2020:
Alt det liv der ikke er i byen, alt det samvær som ikke er mere, det mylder af glade mennesker, der er forsvundet, de unge i busser og metroer, fyldte toge, pladser, gader, butikker. Alt er tomt. Alt er øde. Selv midt på dagen, selv midt i solen, midt i foråret. Det er forfærdeligt, hvad der er sket med min by!
De offentlige toiletter er lukkede, cafeer og restauranter er lukkede, overalt er der tomme, ledige lokaler fordi butikker og virksomheder er gået konkurs. Legepladserne, der plejer at runge af børns liv og leg er tomme, ja ikke bare tomme, det er aflukkede og forladte. Børnene må ikke længere lege sammen, og deres mødre må ikke længere tisse. Børnehaver må grave huller til børnenes i buskene, når de ikke kan holde sig.
Det ligner vanvid. Det er kort og godt vanvid.
Og hvis der nu var en god grund til det, kunne man måske forstå det. Men er der det? Jeg har hele tiden følt, at der var noget uldent ved hele denne Coronakrise. Jeg har aldrig troet på det. Og det viser sig, at der ikke er flere der dør i år, end sidste år i Danmark, ikke engang blandt de gamle. Det har Danmarks Statistik fundet ud af. Corona-faren ligner fup, en myte, et ondt rygte. En stor fed løgn ganske enkelt.
Men hvis det er løgn, hvordan kan vores politikere blot lukke hele verden ned og smadre vores samfund, for det som eksperter siger blot er en almindelig forkølelse?
Jeg ved ikke noget om virus. Jeg ved ikke noget om sundhed.
Men jeg ved noget om København. I har ødelagt min by. Alle er blevet bange. Alle er flygtet ud af byen. Folk ser syge ud af frygt.
Skræk og afmagt dominerer.
For mig, ligner vi får, der blot følger politikkerne og ingen ved meget om noget. Og så er det almindeligt at dømme dem der tør tænke selv, og sætter spørgsmålstegn ved hele denne situation overhovedet er farlig. Det er ikke i orden.
For mig ligner det, at politikerne har dummet sig. Fejlet. Og endda fejlet stort. Rigtig stort.
Har man gjort ondt må man gøre det godt igen. Det ville det klæde jer at indrømme fejlen og gå af.
Og så er der rigtig mange, der skal have erstatning for de skader i har gjort. Både mennesker og gode gamle virksomheder og forretninger, der har kunnet klare tidens tand. Men ikke Corona krisen.
Arnold Busck var den eneste boghandel der solgte min nye Female Beauty bog. Nu er Arnold Busck konkurs. Byen er blevet fattigere. Vi har mistet noget fint og uerstatteligt.
Det der er vigtigt i en by er mangfoldighed. Alle de små virksomheder, cafeer, restauranter, kiosker, købmænd. De små hyggelige butikker, der lige netop løber rundt. Alle de små hemmelige steder, hvor man kan få en antik bog, en hjemmebagt kage, en blomst, en kop sort kaffe, måske et glas rødvin med en ven.
Og det er de små steder, der dør under sådan en krise. Det er ikke Mc Donalds, ikke Frederiksberg Centret. Det er ikke Dansk Supermarked. Det er ikke Dell og ikke Microsoft.
I ødelægger det fantastiske ved København. I ødelægger mangfoldigheden, magien, mysteriet ved byen.
I ødelægger min by. Lad være med det. Og gør det ikke igen
